søndag den 16. december 2012

Pebernødder

De her må være de bedste pebernødder jeg nogensinde har smagt(i hvert fald hvad jeg kan huske, hehe) 
Jeg fandt opskriften hos Newyorkerbyheart men I får den lige her også. :) 


-250 g smør
-250 g sukker
-1 tsk. stødt ingefær
-1 tsk. Kanel
-1 tsk. hvid peber
-1 tsk. Kardemomme
-1 tsk. Bagepulver
-1 tsk. Natron
-1 dl piskefløde
-500 g mel

-Smør og sukker piskes med en el-pisker til det er godt pisket sammen, derefter pisker du fløden i til det er godt blandet.  Bland krydderier, bagepulver og natron i dejen og ælt det sammen, kom melet i og ælt det hele godt sammen Tril dejen ud i pølser og klip/skær små stykker af og tril kugler. Sættes på bageplader – de flyder ikke meget ud, så de kan sættes ret tæt, men de hæver lidt så de behøver ikke være så store når de kommer i ovnen. 
Jeg fik en hel del af dem
Jeg bagte dem i ca 15 min ved 200 grader (varmluft)
Prøv som mig - dyp dem i smeltet chokolade - Det smager dejligt!