Sad og så den britiske udgave af "Den Store Bagedyst" i dag, hvor de bagte bagels - Det har jeg tit tænkt på at jeg ville prøve, så i dag skulle det være! :-)
Det skal du bruge:
50 g gær
5 dl lunken vand
1½ spsk salt
2 spsk sukker
2 spsk olie
½ dl lys sirup
en lille håndfuld solsikkekerner (kan undlades)
100 g durum mel
Ca 800 g hvedemel
Sådan gør du:
Gæren røres ud i det lukne vand, herefter tilsættes salt, sukker, olie og sirup - Dette røres ud i vandet. Nu tilsættes solsikkekerne hvis du vil have dem i. Derefter hældes durum melet i og røres ud. Tilsæt til sidst hvedemelet lidt ad gangen. Ælt til dejen er glat og smidig.
Hæves i 15 min. Bagels formes ved at du laver en bolle og trykker fingeren igennem for at lave et hul i midten. De lægges til efterhævning i 25 min.
Sæt en gryde vand over til kogning. Når vandet koger kommer du 2-3 stk. bagels i og koger dem 1½ minut på hver side. De sættes herefter på en bageplade med papir, drysses med fx. sesam eller birkes. Eller hvad du nu synes. Bages i 30 min ved 200 grader (jeg brugte varmluft)
Jeg skulle lave lidt lækkerier til min mors fødselsdags brunch, og lavede en lækker nutella!
Det skal du bruge:
- 75 g. Mørk Chokolade
- 75 g. Lys chokolade
- 200 g. Hasselnødder
- 2,5 dl Fløde
- 50 g. Smør
- Nødderne ristes i 10 minutters tid ved 200 grader, til de er gyldne.
Fjern derefter skallerne og blend nødderne til din ønskede konsistens.
Bræk chokoladen i små stykker og kom det i en skål, varm så fløden op til den er lige ved at koge, og hæld den ud over chokolade, rør til chokoladen er smeltet. Tilsæt smørret og rør det godt ud. Til sidst røre du nødderne i.
Hæld nutellaen på et skoldet glas og stil det på køl - Det er meget flydende når du hælder det op, men det skal nok stivne.
Den jeg lavede var ret crunchy, da jeg synes det er lækkert, men vil du have den mere glat, så skal du bare blende nødderne helt fine.
Hvis du synes den er for sød med lys chokolade kan du evt. nøjes med mørk. :-)
Pynt evt. med lidt hakket nødder!
Min kæreste bestilte en kage den anden dag, og han ville have en citronmåne.
Det skal du bruge:
150 g. flydende smør
150 g. sukker
4 æg
1½ tsk. bagepulver
1½ tsk. vaniljesukker
125 g. mel
Skal af 1½ citron
Saft af ½ citron
Pisk smør og sukker godt sammen. Pisk derefter et æg i ad gangen sammen med citronsaften.
Rør nu melet, vaniljesukkeret,bagepulveret og citronskallen godt i.
Kom dejen i en springform og bag ved 200 grader(forvarmet) i ca. 30 min.
Glasuren lavede jeg lidt på slump, men brugte dette:
Flormelis, vand, citronsaft/skal, gul frugtfarve og en smule sukker for at mildne citronens smag, da jeg vist havde kommet lidt for meget i. Men smag Jer frem! :-)
Her for noget tid siden havde vi noget familie-hygge ved vandet, og jeg skulle have kage med, så jeg lavede de her super lækre og meget populære karamelsnitter.
Det skal du bruge:
100 g. blødt smør
1 dl. sukker
2 spsk. mørk sirup
3 dl hvedemel
½ tsk. natron
1 tsk. vaniljesukker
1 tsk. stødt ingefær
Ovnen varmes op til 175 grader(Jeg brugte varmluft)
Rør sukker, smør og sirup sammen til en cremet masse. Bland mel, natron, vaniljesukker og ingefær sammen i en anden skål og vend det sammen med sukkermassen. Vend det godt sammen og del dejen op i 2 stænger på en bageplade(den flyder ud så ikke for tæt sammen) Tryk dem lidt flade og rids dem med en gaffel.
Bages til de er gyldne i ca. 15-20 minutter, når de er bagt skal de lige køle lidt af inden du skærer dem til snitter og lægger dem på en bagerist.
Til jul vil jeg prøve at komme lidt julekrydderier i f.eks. kanel.. :)
Mmm!
Idag fik vi kartoffelsuppe, og jeg fik lyst til at lave den lidt anderledes end jeg plejer, så jeg tilsatte hvidløg.

Dette skal du bruge:
10 kartofler
2 forårsløg
4 fed hvidløg
250 ml madlavningsfløde
1 grøntsags bouillon terning
2 dl hvidvin
Vand
Salt og peber
Sådan gør du:
- Skræl kartofler og skær dem i tern, hak forårsløg og skær hvidløg i tern( det behøver ikke være bittesmå tern, da suppen alligevel skal blendes til sidst)
- Hæld vand i til det lige dækker, kom bouillon terningen deri sammen med hvidvin og lidt salt.
Lad det koge indtil kartoflerne er møre, tag gryden af varmen, tag lidt af vandet fra og blend lidt, tilsæt fløden og blend det hele til det er dejlig cremet - Smag til med salt og peber. Lad den blendede suppe simre i 5-10 minutter. Serveres med sprøde bacontern og fintsnittet forårsløg. :-)
*Kan også laves med porrer istedet for forårsløg
Jeg bagte nogle virkelig lækre gulerodsbrud fra Amo's bagebog idag og de blev virkelig en succes.
Her er hvad du skal bruge: (ca 19 stk)
1 kg hvedemel
50 g. gær
5½ dl lunkent vand
75 g. sukker
15 g. salt
75 g. blødt smør
3 æg
150 g. solsikkekerner
4 mellemstore revne gulerødder.
- Opløs gæren i det lukne og tilsæt derefter salt, sukker og mel og ælt det godt sammen, ælt derefter smørret godt ind i dejen til der ikke længere er klumper. Sæt nu dejen til hævning på et meldrysset bord, med et rent viskestykke over. Lad hæve i 60 minutter.
- Når dejen har hævet laver du en fordybning i dejen og kommer æg, solsikkekerner og gulerod deri, luk dejen sammen og bland det hele godt sammen til gulerødderne, solsikkekerner og æg er blandet godt ind i dejen. Del nu dejen med en kniv eller lign. og læg dem på en plade med bagepapir, dejen skal være klistret og ujævn. Lad dem hæve i yderligere 60 minutter.
- Bages ved 200 grader (varmluft) forvarmet ovn i 15 minutter. (Hvis du ikke bruger varmluft skal ovnen være 225 grader varm)
Velbekomme! :-)
Idag skulle vi hjem til kærestens mormor og lave mad til hende, og vi valgte at lave hjemmelavede burgere.
Så måtte jo lige igang med at bage burgerboller! :-)
Brugte Marie Marolles opskrift og tilføjede så lidt grovmel. :-)

1,25 dl mælk
1,25 dl vand
50 g. gær
100 g smør
45 g sukker
5 g salt
1 æg
100 g. grov hvedemel
500 g. alm. hvedemel
Mælk og æg til pensling
Sesamfrø
Først varmer du lige mælken og smørret op i en gryde, og blander det bagefter med vandet. Gæren udrøres deri. Derefter røres salt, sukker og æg ud deri. Tilsidst tilsættes melet, først det grove og så det almindelige og dejen æltes til den er glat.
Den sættes til hævning i ca 15 minutter. Når den har hævet formes boller af ca 90 g og lægges på en bradepande. De pensles med æg/mælk og drysses med sesamfrø. Stilles til hævning igen - Lunt i en times tid.
Bages ved 230 grader (Varmluft) i ca 15-20 minutter.