mandag den 21. marts 2011

Banan/Valnødde muffins


Jeg bagte idag Banan/Valnøddemuffins nede på arbejdet og her er opskriften så.


2 store bananer
125 g. hakkede valnødder (Der kan også bruges en anden nød, hvis man ikke er til de her)

½ tsk salt

150 g. hvedemel

1 stort æg

1½ tsk bagepulver

1½ tsk vanillesukker

5 spsk mælk

2 spsk smeltet smør

75 g. sukker


Sigt mel, bagepulver, vanillesukker og salt og bland det sammen med valnødderne. Bland det moste banan sammen med æg, mælk, smør og sukker, og vend det i den anden blanding. Fordel dejen i ca 10 muffinforme og bag ved 200 grader i ca 20 min.

Kagerne kan, som jeg gjorde, overtrækkes med chokolade. Jeg smeltede det over vandbad og kom en anelse mælk i fordi det virkede tykt. Jeg brugte chokolade med mindst 70% kakao.


Velbekomme!