tirsdag den 29. oktober 2013

Hjemmelavet Nutella

Jeg skulle lave lidt lækkerier til min mors fødselsdags brunch, og lavede en lækker nutella!


Det skal du bruge: 

- 75 g. Mørk Chokolade
- 75 g. Lys chokolade
- 200 g. Hasselnødder
- 2,5 dl Fløde
- 50 g. Smør

- Nødderne ristes i 10 minutters tid ved 200 grader, til de er gyldne. 
Fjern derefter skallerne og blend nødderne til din ønskede konsistens. 
Bræk chokoladen i små stykker og kom det i en skål, varm så fløden op til den er lige ved at koge, og hæld den ud over chokolade, rør til chokoladen er smeltet. Tilsæt smørret og rør det godt ud. Til sidst røre du nødderne i.
Hæld nutellaen på et skoldet glas og stil det på køl - Det er meget flydende når du hælder det op, men det skal nok stivne.

Den jeg lavede var ret crunchy, da jeg synes det er lækkert, men vil du have den mere glat, så skal du bare blende nødderne helt fine. 

Hvis du synes den er for sød med lys chokolade kan du evt. nøjes med mørk. :-) 

Pynt evt. med lidt hakket nødder!