torsdag den 30. december 2010

Chokolade Terrine


Ca 8 pers.

125 g. hvid chokolade
125 g. mælkechokolade
125 g. mørk chokolade 70% kakao
½ L. piskefløde
lidt vanille essens

Pisk fløden til flødeskum og smelt den hvide chokolade over vandbad eller i en chokolade smelter. Når den er smeltet tilsætter du en anelse vanille essens og blander den med 1/3 af flødeskummet, kom cremen i en form, jeg brugte en rugbrødsform i silikone, men hvis den ikke er i silikone skal man helst komme noget husholdningsfilm i formen først. Glat cremen ud og stil den på køl, når den er stivnet lidt gør du det samme med mælkechokoladen, og til sidst det samme med den mørke chokolade, de skal stivne lidt imellem hver chokolade. Kom desserten i køleskabet, gerne natten over.
Server eventuelt med lidt frugtsauce.

Fersken/passions cheesecake




Kagen er beregnet til 10 personer.. Ca..

Bund:
250 g. Digestive kiks
1 tsk kanel
130 g. smeltet smør

Cheesecreme:
300 g. naturel flødeost
100 g. rørsukker
300 g. creme fraiche
3 æg
Saft fra 1 appelsin
1½ spsk maizena
Korn af 1 stang vanille

Topping:
2 passionsfrugter
200 g. vand
200 g. sukker
5 blade husblas
Ferskner fra dåse

Bund: Knus kiksene i en blender og kom dem i en skål, tilsæt kanel og smør. Rør det godt sammen og fordel det i bunden af en springform (Ca. 25 cm i diameter).

Cheesecremen: Rør flødeost, rørsukker og creme fraiche sammen. Tilsæt æg og appelsin lidt efter lidt og til sidst røres maizena og vanillekornene i. Hæld det hele i springformen og bag kagen ved 190 grader i ca 30 min. Lad kagen køle af.

Topping: Udblød husblassen i koldt vand i ca 5-10 min. Halver passionsfrugterne og skrab indholdet ned i en gryde sammen med sukker og vand. Kog lagen i ca 5 min. Tag husblassen op og smelt den over vandbad og rør den i lagen. Skær fersknerne i tynde skiver og kom dem i lagen. Fordel lagen over den kolde kage og stil den i køleskabet til den er stivnet.

Billede kommer senere.

torsdag den 23. december 2010

Honninghjerter.


Jeg fandt lige et brev med honningkage krydderier, og tænkte at det skulle da prøves her i julen, men da den opskrift bagpå var beregnet til en kage der skal i en form, lavede jeg lidt om da jeg gerne ville lave hjerter. Så her er resultatet.


100 g. smør
1½ dl sukker
1 dl honning (ca)
1 æg
1 dl kærnemælk
Mel indtil dejen er smidig og lækker
1 brev honningkagekrydderi
Lidt ekstra kanel, ingefær og kardemomme

Smelt smør, sukker og honning i en gryde og lad det køle lidt af. Rør æg, kærnemælk, krydderier og hvedemel i dejen og ælt den.

Rør lidt dej ud af gangen og lav fine hjerter.

Bages i ca 15-20 min ved 150 grader.

Overtrækkes med chokolade hvis man vil. :-)


God jul og godt nytår..