mandag den 14. januar 2013

Peanut muffins

Lavede lige nogle peanut muffins - Da jeg havde lyst til kage.. Og peanuts.. Og man kan jo ikke få det hele.. Eller kan man? ;-) 


100 g. flydende fedtstof (fx. flydende Amo) 
2 dl mælk
2 æg
1½ dl sukker
1½ tsk. vaniljesukker
4 dl hvedemel
2 tsk. bagepulver
1 nip salt
Et par håndfulde peanuts

- Bland smør og mælk i en lille skål. Pisk sukker, æg og vaniljesukker lyst og luftigt og rør det sammen med smørblandingen. Bland mel, salt og bagepulver og rør det i dejen. Tilsæt et par håndfulde peanuts(jeg brugte saltede, men skyllede dem lige hurtigt under vandhanen inden) og vend det hele sammen. 
Fordel dejen i muffinforme, og bag dem i ca 20 minutter ved 175 grader (varmluft). 

Tip: Man kan tilføje det man nu synes i stedet for peanuts - Fx. Et par håndfulde blåbær eller en most banan. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar